Rolls-Royce rygtes at genstarte salget af Bergen Engines

Den britiske flymotorproducent Rolls-Royce har spurgt potentielt interesserede i selskabets Bergen Engines om at afgive vejledende bud senere i denne måned.
Det skriver Sky News uden at sige noget om, hvordan mediet er kommet i besiddelse af informationen.
Ifølge mediet har Rolls-Royce hyret Deloitte til at rådgive om salget, og flyproducentens talsmand har nægtet at kommentere sagen.
Rolls-Royce annoncerede i starten af februar, at selskabet agter at sælge Bergen Engines for omtrent 150 mio. euro til den russisk køber TMH Group.
Salget løb dog ind i modstand, idet den norske regering i marts krævede salget stoppet, da det kan true den nationale sikkerhed.