Kæmpe bilkoncern opsiger samtlige danske forhandlere

Den internationale bilkoncern Stellantis, der opstod i januar 2021 ved fusionen mellem franske PSA og italiensk-amerikanske Fiat Chrysler, har meldt ud, at alle forhandlere af koncernens bilmærker bliver opsagt.
Det sker som led i en større restrukturering af den europæiske del af koncernen, skriver Reuters.
Det kommer også til at omfatte alle danske forhandlere af bilkoncernens mærker, som bl.a. omfatter Alfa Romeo, Fiat, Chrysler, Opel, Citroën, Peugeot og Jeep.
Klassisk relation er under forandring
Direktør i bilforhandlernes brancheorganisation Bilbranchen DI, Thomas Møller Sørensen, fortæller til Motor-magasinet, at opsigelsen fra Stellantis ikke kommer som et chok, da den kommer i kølvandet på en fusion, hvor koncernen, der er verdens fjerdestørste bilproducent, nu skal finde den bedste distributionsmodel.
Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her
Samtidig konstaterer han dog over for Motor-magasinet, at det traditionelle samarbejde mellem forhandlere og importører er under opbrud.
"Den klassiske relation mellem forhandlere og importører er under forandring i denne tid. For at sikre adgang til bilers data og muligheden for dermed at kunne udvikle nye services til bilejerne, ønsker bilproducenterne at komme tættere på kunderne ved at sælge direkte til dem," siger Thomas Møller Sørensen til mediet.
Opsigelsen kommer til at træde i kraft fra 2023 efter et toårigt opsigelsesvarsel.
Efter stor bilkoncern har opsagt alle danske forhandlere: "Den første af de helt store forandringer"
Interdans "Bilabonnement" lander for andet år i træk et overskud
Relaterede artikler:
Bilkoncern leverer bedste regnskab nogensinde
For abonnenter