Storaktionær i Lufthansa sælger over halvdelen af sine aktier

KB Holding har solgt massivt ud af aktierne i det tyske flyselskab.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den største private aktionær i flyselskabet Lufthansa har solgt over halvdelen af sine aktier i selskabet.

Det skriver Bloomberg News.

Det er selskabet KB Holding, der har solgt 33 mio. aktier til en værdi af 9,80 euro per aktie.

KB Holding kontrolleres af en tysk familie, der er arvinger efter Heinz Hermann Thiele, som døde i en alder af 79 år for omkring tre måneder siden. Thiele opbyggede op til sin død en ejerandel på omkring 12 pct. i Lufthansa.

Timingen af salget betyder, at arvingerne efter Heinz Hermann Thiele har solgt til omkring en tredjedel af den pris, som aktierne var værd, før luftfartsindustrien blev hårdt ramt af coronapandemien, skriver Bloomberg.

På trods af salget er Thiele-familien stadig den største privataktionær i Lufthansa. Den tyske regering sidder på 20 pct. efter en redningsplan sidste år.

Lufthansa-aktien handles fredag formiddag til omkring 10 euro.

Coronakrisen har ændret ranglisten over Europas største flyselskaber 

Store flyselskaber oplever booking-boom 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også