Ford vil vinde elektrisk kamp mod Tesla

Ford fremlægger ambitiøs strategi om øget salg af elbiler fremmod 2030 og melder sig dermed ind i kampen mod Tesla.
Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

Bilklenodiet Ford melder til kamp mod Tesla, efter selskabet på dets kapitalsmarkedsdag fremlagde en ambitiøs strategi om, at 40 pct. af selskabets salg skal være på el inden 2030.

Det skriver Børsen.

"Det her er vores største mulighed for vækst og værdiskabelse, siden Henry Ford begyndte at skalere Model T. Og vi griber den med begge hænder," lyder det fra Fords topchef, Jim Farley, i en udtalelse.

Målet om øget salg af elektriske biler skal nås via øgede investeringer på over 30 mia. dollar (svarende til over 180 mia. kr.) frem mod 2025.

Ford vil desuden investere massivt i trådløse forbindelser til biler, så man kan lave fjernstyrede opdateringer, og selskabet har et mål om at overhale Tesla på dette område inden sommeren 2022.

Udover Ford har også General Motors meldt sig ind i kampen om de elektriske biler, da selskabet tilbage i januar annoncerede, at man "aspirerer" mod at have et salg bestående udelukkende af elbiler i 2035.

 

Ford øger investeringerne i elomstilling markant

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også