Medie: Hyundai vil halvere den fossile bilpark

Ifølge to anonyme kilder har Hyundais topledelse godkendt en ny strategi, som vil fjerne halvdelen af de Hyundai-modeller, der i dag kører på fossile brændstoffer.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Den sydkoreanske bilfabrikant Hyundai vil gøre et væsentligt indhug i antallet af modeller med en forbrændingsmotor. Det skal ske for at frigøre ressourcer til at investere i elbiler.

Det skriver Reuters med henvisning til to kilder tæt på den sydkoreanske fabrikant.

Helt præcist skal ændringen resultere i, at 50 pct. af de nuværende modeller med forbrændingsmotorer ikke længere skal være en del af bilparken. Sådan lyder det fra en af kilderne, der mener at vide, at strategien blev godkendt af topledelsen i marts.

"Det er et vigtigt forretningsskridt, der først og fremmest frigiver forsknings- og udviklingsressourcer til at fokusere på resten: elektriske motorer, batterier og brændselsceller," siger kilden ifølge Reuters.

I en mail til Reuters skriver Hyundai, at fabrikanten "fremskynder vedtagelsen af miljøvenlige køretøjer" uden at kommentere den konkrete strategi.

VW lander bedre end ventet og opjusterer forventningerne

Efter stor bilkoncern har opsagt alle danske forhandlere: "Den første af de helt store forandringer"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også