Cykelfirma med medvind satser på elcykler og Sverige

HF Christiansen, der enten ejer eller har licensretten til flere kendte mærker som Centurion og Raleigh, kom ud af 2020 med det bedste overskud nogensinde, og et sats på elcykler og på salg i Sverige skal forbedre det i 2021.
Det skriver Børsen om resultatet, der før skat endte på 10 mio. kr. mod 3 mio. kr. i 2019.
Henrik Christiansen, økonomidirektør og fjerde generation i familieforetagendet, ser gode muligheder i at satse endnu end i dag på elcykler:
“Elcyklen er en meget attraktiv produkttype, som vi ser et stort vækstpotentiale i. For nu er det ikke kun for seniorer, det er også unge mennesker,” siger Henrik Christiansen, der samtidig håber at kunne erobre flere markedsandele i Sverige, hvor salget i de seneste år har været inde i en meget gunstig udvikling.