Passagertrafikken voksede voldsomt i maj hos SAS

Antallet af passagerer hos det skandinaviske flyselskab steg med 20 pct., mens antal fløjne passagerkilometer steg med knap 300 pct.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

SAS opnåede i maj en markant stigning i passagertrafikken på rutefly målt på antal fløjne passagerkilometer (rpk) på 297,7 pct. i forhold til samme måned året før, hvor corona havde lukket selskabets flyvninger stort set helt ned.

Det viser SAS' egne tal for flytrafikken eksklusive charterflyvninger, der er offentliggjort mandag formiddag.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

I forhold til måneden før – april – steg antallet af passagerer med 20 pct., og SAS øgede kapaciteten med 9 pct. Kabinefaktoren siden april steg næsten 6 pct. point.

"Vi ser frem mod sommeren og glædes over den gradvist større efterspørgsel, siger den fungerende chef for SAS," siger Karl Sandlund.

Han gør også opmærksom på, at SAS for at mindske usikkerheden ved bestillinger har indført fleksible billetregler og generøse ombookningsalternativer.

Luftfartsselskabets sædekapacitet (ask) steg med knap 300 pct. i måneden, hvilket medførte en kabinefaktor (belægning) på 36,1 pct. Belægningsprocenten var 19,6 pct.point lavere end i maj et år tidligere.

SAS transporterede 404.000 passagerer i rutefly i maj, hvilket var 155,6 pct. flere end i samme måned året før. Samlet set var antallet af passagerer inklusive charterflyvninger det samme, da der endnu ikke er gang i chartertrafikken.

Den valutajusterede yield, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer, faldt med 39,5 pct. i maj.

Amerikansk flyselskab kræver bevis på covid-vaccination fra nye medarbejdere 

Kommende SAS-topchef skal "hoppe på bussen mens den ruller" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også