Luftfartsorganisation forventer at være tilbage til normalen i 2023

Prognosen indeholder også en forventning om, at den samlede flytrafik næsten vil være fordoblet fra 2019-niveauet, når vi når 2039.
Foto: Mads Claus Rasmussen//
Foto: Mads Claus Rasmussen//

Luftfartsindustrien skal vente et par år endnu, før antallet af passagerer vil være på niveau med 2019-niveauet.

Sådan lyder en prognose fra den internationale luftfartsorganisation IATA, der forventer, at verden flytrafik vil være tilbage til 2019-niveaeuet i 2023. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Samtidig forventer IATA, at antallet af flypassagerer næsten vil være fordoblet fra de 4,5 mia. rejsende, der var i 2019, til 8,5 mia. i 2039. Det er 1 mia. lavere end den prognose, der blev lavet inden coronakrisen ifølge AFP.

I indeværende år synes flytrafikken fortsat være langt fra niveauet inden coronapandemien. Hos Københavns Lufthavn udtalte kommerciel direktør, Peder Krogsgaard, i forbindelse med udgivelsen af lufthavnens seneste trafiktal den 10. juni følgende:

"Hvis den gode udvikling fortsætter og stadigt flere områder i Europa går i gult og orange i rejsevejledningerne, ser vi ind i en sommer, hvor der endelig bliver pustet lidt liv i rejsebranchen. Som det ser ud lige nu, kan vi her til sommer måske nå 20-40 procenttrafikken fra før pandemien."

Københavns Lufthavn forventer en lidt mere normal sommer

Norwegian på vej til at ansætte 200 medarbejdere i Danmark

Dansk flyselskab er glad for ny hjælpepakke – men sætter også flere spørgsmålstegn 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også