Flyselskabet Emirates taber milliarder

Det statsejede flyselskab Emirates tabte 5,5 mia. dollar i regnskabsåret 2020/21, der løber til og med marts, på coronapandemien. Det er det første underskud i mere end tre årtier, skriver Reuters.
Året før lød på et overskud på 288 mio. dollar.
Emirates, der er ejet af Dubai, har fået endnu en kapitalindsprøjtning af staten på 1,1 mia. dollar efter en tidligere på 2 mia. dollar, skriver Reuters.
Emiraters er ikke det eneste nationale luftfartsselskab, der har fået statsstøtte under coronakrisen, der har stoppet mere eller mindre for al flytrafik i hele verden.
Luftfartsselskabet fra Dubai er dybt afhængig af internationale rejser, da hjemmemarkedet i oliestaten er lig nul.
Det er det 36 år gamle luftfartsselskabs første årlige tab siden 1987-88.
Det forventes at ville tage år for flyselskaberne at komme sig efter pandemien, og det ventes, at de lange internationale flyvninger er dem, der kommer til at halte mest bagefter.
Relaterede artikler:
Flyselskaber skærer ned på prissikring af brændstof
For abonnenter