Trafikforsker: Aarhus er for lille til en letbane

Letbanen i Aarhus skal transportere fem gange så mange passagerer, hvis den skal kunne måle sig med biltrafikken i forhold til, hvor meget plads transportmidlerne hver især tager. Det konkluderer forskere for Aalborg Universitet i en analyse.
"[...] asfalten og bilerne afvikler langt mere trafik pr. tværsnitsmeter end letbanen. Det er et bevis på, at Aarhus er for lille til en letbane," siger Harry Lahrmann, der er trafikforsker ved Aalborg Universitet, til mediet. | Foto: Ernst van Norde
"[...] asfalten og bilerne afvikler langt mere trafik pr. tværsnitsmeter end letbanen. Det er et bevis på, at Aarhus er for lille til en letbane," siger Harry Lahrmann, der er trafikforsker ved Aalborg Universitet, til mediet. | Foto: Ernst van Norde

Letbanen skal femdoble sit antal af passagerer, før den transporterer lige så mange personer, som bilerne gør på kørebanerne, lyder konklusionen fra flere forskere i en analyse, skriver Jyllands-Posten.

"[...] asfalten og bilerne afvikler langt mere trafik pr. tværsnitsmeter end letbanen. Det er et bevis på, at Aarhus er for lille til en letbane," siger Harry Lahrmann, der er trafikforsker ved Aalborg Universitet, til mediet.

Han har med flere forskere fra Aalborg Universitet analyseret, hvor meget letbanen i Aarhus optager af pladsen i byen, hvis man sammenligner med den plads, bilerne optager i byen og holder det op mod, hvor mange mennesker, transportmidlerne hver især transporterer.

Analysen viser, at letbanen i 4. kvartal 2019 transporterede 4.605 passagerer på strækningen pr. døgn, og at der passerede 30.562 biler i 2018 til sammenligning.

Flere politikere stiller sig kritiske overfor forskernes konklusioner –  medlem af Aarhus Byråd Steen Bording Andersen (S) mener for eksempel, man skal "passe på med at konkludere," at biler er fem gange så effektive som letbaner, mens Jan Ravn (SF) påpeger, at man bør se på det samlede billede ved letbanen, hvor han fremhæver miljø-perspektivet og mindre støj som fordele.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også