Tysk firma vil tilbyde lufttaxa til OL i 2024

Det er det tyske selskab Volocopter, som efter en prøveflyvning mandag nu går efter at få de flyvende taxaer klar til OL i Paris.
Volocopters lufttaxa. | Foto: Feline Lim/Reuters/Ritzau Scanpix
Volocopters lufttaxa. | Foto: Feline Lim/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

For første gang var en flyvende taxa, der er drevet af el, i luften mandag ved en prøveflyvning.

Det tyske selskab Volocopter, der står bag lufttaxaen, siger, at det satser på at have den klar til OL i Paris.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

"Den klare intention og målet for Paris 2024 er at have en egentlig service i gang," siger Volocopters direktør, Florian Reuter.

"Det er en udfordring," tilføjer han.

Prøveflyvningen fandt sted ved en lufthavn i byen Le Bourget lidt uden for den franske hovedstad.

Den flyvende taxa, der ser ud som en lille helikopter, fløj en tur på tre minutter. Den var oppe i 30 meters højde og fløj omkring en halv kilometer med en fart på 30 kilometer i timen, inden den landede igen.

Der var ingen passagerer om bord - kun en pilot.

Når først de flyvende taxaer er i luften, er det meningen, at de skal betjenes af en uddannet pilot. Det er et krav ifølge den nuværende lovgivning, forklarer direktøren.

"Med tiden vil vi have disse fartøjer til at flyve fuldautomatisk, så man ikke har brug for et pilotcertifikat længere," siger Reuter.

Han mener, at der findes et "gigantisk" marked for hurtige transportmuligheder i byområder.

Lufttaxaen kan have to personer om bord. Der er også plads til bagage i taxaens bagagerum.

Forsker anser kommercielle flyvende taxaer fra 2024 for urealistisk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også