DAT vil flyve tyskere til Bornholm

Det danske flyselskab DAT vil i en testperiode åbne en flyrute mellem Rønne på Bornholm og Berlin Brandenburg Airport, skriver Check-in.
Flyselskabet har efterhånden fået et solidt marked fra Jylland til Bornholm, og derfor vil flyselskabet nu forsøge sig fra Berlin, hvor selskabet i forvejen flyver fra, fortæller direktøren Jesper Rungholm.
"Kunne det tænkes, at tyskerne, der jo ikke har mange klippeøer, ville finde Bornholm interessant? Derfor tester vi simpelthen markedet med den her nye rute. Og det blev Berlin, fordi vi i forvejen flyver på Berlin. Vi kender lufthavnen, og vi kender folk dernede," fortæller Jesper Rungholm til Check-in.
Flyruten, som skulle være startet op sidste år, men måtte droppes grundet coronakrisen, vil have afgange torsdage og søndage i perioden 19. august til 19. september.
Britiske indrejserestriktioner udskyder DATs genåbning af Aberdeen-rute