Europæisk flybranche får hug efter øgede restriktioner

En række flyaktier tager markante dyk i generelt røde markedet i Europa.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
ritzau finans

Mandag er der faldende røde markeder i hele Europa, mens bekymringen for stigende coronasmitte i hele området stadig præger semningen.

FTSE 100-indekset falder med 1,8 pct., og samme er tilfældet for CAC 40-indekset Paris bakker og for det tyske DAX-indeks.

Samtidig falder det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks med 1,9 pct.

Lande som Spanien og Frankrig indfører flere restriktioner for at undgå en stor stigning af smittetilfælde med Delta-varianten.

Det gør, at især aktierne i rejsebranchen får et smæk mandag. Her falder Easyjet-aktien 5,4 pct. til 779,40 pence, mens International Consolidated Airlines, der blandt andet ejer British Airways, falder 4,4 pct. til 160,47 pence.

På det franske marked får Air France KLM et tryk på minus 3,8 pct. til 3,76 euro.

"Stigningen i antallet af smittede med Delta-varianten spreder sig, og risikoen ser nu ud til at skubbe mod, at fjernelserne af restriktionerne i mange regioner bliver forsinket, hvorfor vækstmomentet vakler," skriver analytiker hos Peel Hunt, Ian Williams, mandag ifølge Reuters.

Den franske mediegigant Vivendi falder 1,5 pct. efter, at investoren Bill Ackman besluttede at opkøbe op mod 10 pct. af Vivendis Universal Music Group gennem en hedgefond i stedet for et selskab til erhvervelse af specielle formål.

Samtidig falder den italienske telekoncern Telecom Italia med 5,6 pct., efter at selskabet venter et lavre organisk overskud end i 2020.

Direktør forlader Bornholms Lufthavn 

Amerikanske luftmyndigheder kræver over 2500 Boeing-fly tjekket for fejl 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også