Chipmangel får General Motors til at nedskalere produktion

Bil- og lastbilproducenten General Motors, der indtil for en årrække siden var verdens største bilproducent, kommer nu som konsekvens af den globale mangel på mikrochips til at skære ned på den nordamerikanske produktion af trucks.
Det skriver Reuters.
Det er tre produktionsfabrikker, som producerer trucks af mærkerne Chevrolet og GMC, der stort set nedlægger produktionen frem til starten af august, hvor produktionen som udgangspunkt skal genoptages, ifølge Reuters.
General Motors ejede indtil 2017 det tyske bilmærke Opel, som efter 88 års amerikansk ejerskab blev solgt til franske PSA Group, der efter en fusion i dag hedder Stellantis.
Daimler-formand forventer fortsat chipmangel i andet halvår
Ford tvinges igen til at skære i bilproduktion på grund af chip-mangel