Hovedaktionær i Vikingbus venter flere opkøb efter køb af fynsk busselskab

Vikingbus er ikke færdig med at købe op, lyder det fra selskabets hovedaktionær, efter busoperatøren tidligere på ugen kunne offentliggøre købet af busaktiviteterne fra Vester Skerninge Bilerne.
Adm. direktør i Vikingbus, Mogens Pedersen (th.), og Anders Larsen (tv.) fra Vester Skerninge Bilerne kunne mandag fortælle, at Vikingbus overtager det sydfynske busselskab. | Foto: Vikingbus / PR
Adm. direktør i Vikingbus, Mogens Pedersen (th.), og Anders Larsen (tv.) fra Vester Skerninge Bilerne kunne mandag fortælle, at Vikingbus overtager det sydfynske busselskab. | Foto: Vikingbus / PR

En af Danmarks største busoperatører Vikingbus kunne tidligere på ugen meddele, at selskabet har købt busaktiviteterne fra Vester Skerninge Bilerne på Fyn.

Dermed overtager Vikingbus 130 busser og godt 100 medarbejdere, når handlen står til at træde i kraft 1. august.

Men ifølge Jan Johan Kühl, partner i kapitalfonden Polaris, der er hovedaktionær i Vikingbus, er busoperatøren ikke færdig med at købe op. Det fortæller han til Dagbladet Børsen.

"Indlemmelsen af Vester Skerninge er helt i tråd med de planer, vi lagde ved etableringen af Vikingbus. Vi vil konsolidere branchen, som virkelig er meget fragmenteret. Så der vil komme flere opkøb. Jeg kan selvfølgelig ikke sige noget om hvem eller hvornår – men det kan godt blive allerede i år, vi er klar med den næste konsolidering," siger Jan Johan Kühl til Børsen.

Vikingbus blev skabt i foråret efter en fusion af de fire busselskaber Egon’s A/S, Larsenbus ApS, Papuga A/S og Papuga Bus A/S.

 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også