Volkswagen rygtes tættere på køb af Europcar med højere bud

Volkswagen bevæger sig tættere på at overtage udlejningsfirmaet Europcar.
Det skriver Bloomberg News, der henviser til unavngivne kilder tæt på processen.
Ifølge kilderne har et konsortium med Volkswagen i spidsen hævet sit bud på selskabet til 50 eurocent per aktie, hvilket svarer til omkring 2,5 mia. euro i alt. Det tidligere bud lød på 44 euro cent, men det blev afvist for en måned siden med argumentet om, at det var for lavt.
Det ventes, at der kan lande en aftale i denne uge, men ifølge kilderne er der også fortsat mulighed for, at forhandlingerne trækker ud eller helt falder til jorden.
Volkswagen er interesseret i Europcars infrastruktur og teknologi, skriver Bloomberg.
Aktien i Europcar stiger 1,6 pct. på børsen i Paris.
Topchef for britisk transportkoncern fratræder efter krav fra storaktionær
Ny undersøgelse: Flertal af danskere vil vælge el- eller hybridbil næste gang