Ryanair åbner italiensk rute fra Aarhus Lufthavn

Ryanair øger til november aktiviteterne i Aarhus Lufthavn, når selskabet åbner en rute til Malpensa-lufthavnen i den norditalienske by Milano. Det oplyser den østjyske lufthavn i en pressemeddlelelse.
Nicolai Krøyer, adm. direktør i Aarhus Lufthavn, forventer, at ruten både kan tiltrække fritids- og erhvervsrejsende.
”Aarhus-Milano er en drømmerute. Milano er nærmest indbegrebet af en citybreak-destination med et rigt kulturliv, en fantastisk bar- og restaurantscene, ypperlige shopping-muligheder og italiensk charme i metermål. Samtidig er Milano Italiens forretningsmæssige og økonomiske knudepunkt, så ruten er også meget relevant for forretningsrejsende. Vi er utroligt glade for, at Ryanair vælger at gå på vingerne med en så attraktiv rute fra Aarhus Airport,” lyder det i pressemeddelelsen.
Ruten til Milano er den femte rute fra Aarhus Lufthavn, som Ryanair har annonceret i 2021. Fra 1. november begynder flyvningerne til Norditalien, hvor der vil være en ugentlig afgang og ankomst.
Storbritannien ventes at lempe indrejseregler for EU-borgere
Problemer for vejtransporten giver brændstof-udfordringer for amerikansk luftfart