Tesla møder store udfordringer på verdens største bilmarked

Næste år er Teslas håb, at 40 pct. af selskabets bilsalg vil ske på det kinesiske marked, men umiddelbart ser det ud til at gå en anden vej.
I juli er salget af Tesla-biler i Kina nemlig gået i stå, viser tal fra den kinesiske Passenger Car Association, hvor den amerikanske elbilproducent solgte knap 9000 biler mod over 24.000 biler i juni.
Ifølge kritikere er det store fald et udtryk for de udfordringer, som Tesla står over for på det kinesiske marked, hvor Tesla er i skarp konkurrence med kinesiske elbilproducenter som Nio, der træder ind på det europæiske marked til september.
I juni var Tesla desuden nødsaget til at tilbagekalde 300.000 biler i Kina grundet problemer med bilens såkaldte cruise control.
"Når man har i baghovedet, at Kina skal være Teslas vækstmarked, så bør de salgstal bekymre enhver med aktier i selskabet. Det virker til, at de har overvurderet kapaciteten af biler sammenlignet med efterspørgslen på det kinesiske marked, hvilket kan betyde, at prisen på bilen falder yderligere," siger aktieanalytiker Gordon Johnson til CNN.
Elon Musk ville revolutionere trafikken – nu kører 11 Teslaer frem og tilbage i en tunnel