DAT-fly står klar i Pakistan til at hjælpe med Kabul-evakuering

Det danske flyselskab DAT er blevet booket til hjælpe med evakuering fra den kaotiske situation i Kabul. SAS vil ikke kommentere rollen for to fly, der er sendt til Islamabad.
Foto: Casper Dalhoff/ERH
Foto: Casper Dalhoff/ERH

Det er direktøren for flyselskabet DAT, Jesper Rungholm, der selv sidder i cockpittet på det fly, som den danske stat har booket til at hjælpe med evakuering fra den anspændte situation i Afghanistan.

Det fremgår af en artikel fra Jyllands-Posten.

I den lyder det, at et DAT-fly med plads til 111 personer er i venteposition i den pakistanske hovedstad Islamabad for at kunne bistå med evakueringen af bl.a. danske ambassadeansatte, afghanske tolke og lokalansatte.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

"Vi er på standby nu. Vi ved ikke, hvornår vi skal hjem, og vi ved ikke, hvad der sker. Vi går bare og venter på at få nogle informationer," lyder det fra Jesper Rungholm, da Jyllands-Posten talte i telefon med ham tirsdag ved middagstid, hvor han tilføjede, at han venter at få "rigtig, rigtig travlt."

Også to SAS-fly er mandag fløjet fra København til Islamabad ifølge Flightradar24.com, men SAS ønsker ikke at be- eller afkræfte, om selskabet hjælper med evakueringen.

Flyselskaber tavse: Fly på vej fra Danmark mod Islamabad 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også