Landskendt rapper udgiver sang i samarbejde med DSB

Sangen, som rapperen Icekiid står bag, er en del af en kampagne målrettet drenge mellem 15 og 17 år.
"Aldrig glemt" er navnet på sangen, som rapperen Icekiid har udgivet i samarbejde med DSB. | Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
"Aldrig glemt" er navnet på sangen, som rapperen Icekiid har udgivet i samarbejde med DSB. | Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

DSB har indgået et samarbejde med rapperen Icekiid, der skal sætte fokus på sikkerhed på selskabets perroner, hvor drenge mellem 15 og 17 år er overrepræsenteret i togtrafikkens ulykkes- og drabsstatistikker.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra DSB.

Det statsejede togselskab har valgt at sætte fokus på problemet, fordi antallet af ulykker er steget de seneste år.

”Vi har i DSB gennem en årrække set en stigende udfordring med unge drenge, der kommer rigtig galt af sted, fordi de simpelthen ikke tænker over faren ved deres adfærd på perronen. Det er en gruppe, der er svær at trænge igennem til – og vi vil gerne passe på dem. Derfor har vi måttet tænke anderledes,” udtaler sikkerhedschef i DSB, Carsten Dam Sønderbo-Jacobsen, i meddelelsen.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Samarbejdet med Icekiid har udmøntet sig i en sang med navnet "Aldrig glemt," som siden dens udgivelse fredag er blevet streamet 50.248 gange på Spotify. Icekiid står blandt andet bag store hits som "Blondiner & Brunetter" og "ErruDumEllaHvad".

Se musikvideoen til "Aldrig glemt" nedenfor.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også