DSB sælger reservedelsværksteder og siger farvel til 400 medarbejdere

Togselskabet har indgået en aftale om salg af komponentproduktion til den gamle flåde af dieseltog. Aftale ventes godkendt i andet halvår. (Opdateret)
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Det giver ikke længere mening for DSB at have sin egen produktion af komponenter og reservedele til selskabets gamle dieseltog, som er på vej mod udfasning efter indkøbet af nye eltog.

Derfor har selskabet i juli indgået en aftale om at sælge komponentproduktionen til et unavngivent selskab og for et ikke oplyst beløb.

Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal, hvor det oplyses, at salget indebærer udlejning af 4 værkstedslokationer og overdragelse af ca. 400 medarbejdere.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

DSB skriver i regnskabet, at produktionen af komponenter og reservedele over tid bliver "vanskeligere at opretholde", og at man for at sikre forsyningssikkerheden har besluttet at frasælge komponentproduktionen til "en stor industriel aktør" "med et fortsættende forretningsgrundlag."

Aftalen er betinget af myndighedernes godkendelse, som forventes af foreligge i andet halvår 2021.

For de nyindkøbte Coradia Stream eltogsæt bliver vedligeholdelsen fuldt outsourcet til producenten Alstom.

DSB annoncerede tilbage i februar 2020, at selskabet ville undersøge markedet med henblik på at frasælge aktiviteten i værkstederne, og at en del af kontrakten ville blive, at det købende selskab vil skulle stå for levering og vedligehold af reservedele på de eksisterende DSB-toge frem til 2024.

(Opdateret kl. 12.10 med information om DSB's annoncering af salget fra 2020)

Passagerne er langsomt på vej tilbage til DSB

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også