Teslas batteriproducent vil købe sig ind i kinesisk mineselskab

Mineselskabet stiger på børsen efter rygter om, at den førende batteriproducent til elbiler vil købe sig ind i selskabet.
Foto: Elijah Nouvelage/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Elijah Nouvelage/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Jinchuan Group stiger voldsomt på børsen i Hongkong, efter at Contemporary Amperex Technology, CATL, ifølge rygter overvejer at købe en minoritetsandel i det kinesiske mineselskab i håb om at sikre leverancer af vigtige metaller til batteriproduktion.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til personer med kendskab til sagen.

CATL, der er verdens største producent af batterier til elbiler, er ifølge kilderne i indledende forhandlinger med Jinchuan International om at erhverve en ejerandel på cirka 10 pct. i mineselskabet.

Jinchuan Group stiger med 48,6 pct. til 1,56 Hongkong-dollar, hvilket giver selskabet en markedsværdi på 19 mia. Hongkong-dollar - svarende til 15,4 mia. kr.

CATL, der leverer batterier til Tesla, kontrollerer omkring 30 pct. af det globale marked for batterier til elbiler, foran Sydkoreas LG Energy Solution, der har omkring 25 pct. af verdensmarkedet.

Fro at udvide sin produktionskapacitet har CATL’s bestyrelse tidligere på måneden godkendt en plan om at sælge aktier for hele 58,2 mia. yuan - svarende til 56,7 mia. kr.

Jinchuan Group driver projekter i den Demokratiske Republik Congo, og selskabet producerede 4200 ton kobolt i 2020.

Flertal af danskerne ser få ladestandere som forhindring for at købe elbil 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også