Den globale luftfartssektor har gæld for 340 mia. dollar efter corona

Den pressede sektors samlede gæld er vokset massivt som følge af coronapandemien.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
AF MARKETWIRE

Gælden hober sig op i den globale luftfartssektor, der nu har ramt gæld for 340 mia. dollar. Sektoren har været ekstremt hårdt ramt under coronapandemien, efter at der har været omfattende rejserestriktioner og smittefrygt samtidig har påvirket kunderne rejselyst.

Luftfartsindustriens gæld er siden 2020 vokset med 23 pct. til 340 mia. dollar - svarende til mere end 2144 mia. kr., viser data fra Bloomberg News.

I løbet af 2021 har selskaberne rejst 63 mia. dollar i obligationer og lån.

Det er ifølge Bloomberg News et udtryk for, at industrien fortsat har en lang og hård vej foran sig, nu hvor sommerferiesæsonen i Europa og USA går på hæld, og flere grænser fortsat er underlagt restriktioner.

Det har blandt andet fået britiske Easyjet og Japan Airlines til at fremlægge planer for kapitalrejsninger for at afbøde konsekvenserne ved pandemien.

Det er den fortsat stigende smitte med coronavirussets Delta-variant, der tynger rejselysten.

"Spredningen med Delta-varianten kan lede til, at andre lande indfører strammere karantæneregler for besøgende," siger Susannah Streeter, der er seniorinvestor og markedsanalytiker i Hargreaves Lansdown, til Bloomberg News.

Presset dansk flykæmpe nærmer sig kritisk deadline for enorm milliardgæld

Københavns Lufthavn havde 1,3 mio. passagerer i august 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også