MobilityWatch

Easyjet sendes ned efter stifters salg af tegningsretter

Aktien bag flyselskabet falder fredag på børsen i London.

Foto: Hannibal Hanschke/AFP/Ritzau Scanpix

Det britiske lavprisluftfartsselskab Easyjet rammes fredag af lettere turbulens på børsen i London.

Det sker ifølge Bloomberg News efter nyheden om, at Easyjet-stifteren Stelios Haji-Ioannou sammen med sin familie har solgt solgt 72,4 mio. tegningsretter til en samlet pris på 119 mio. pund - svarende til over 1 mia. kr.

Tegningsretterne er solgt for stykpris på 165 pence, hvilket er 15,5 pct. under lukkekursen for tegningsretterne torsdag.

Tegningsretterne er blevet tildelt selskabets aktionærer i forbindelse med den aktieemission, som Easyjet annoncerede i sidste uge og skal polstre selskabet med 1,2 mia. pund.

Emissionen er garanteret, og indehaverne af tegningsretterne får mulighed for at tegne nye aktier i selskabet til en rabatpris på 410 pence per aktie.

Easyjet-aktien ligger fredag ved middagstid 1,6 pct. lavere i 596,92 pence på børsen i London. Før annonceringen af emissionen den 9. september lå kursen i 664,27 pence.

Easyjet-tegningsretten bliver fredag middag desuden handlet til 189,50 pence svarende til et fald på 2,9 pct. i forhold til lukkekursen torsdag.

Topchef i Ryanair angriber SAS og Norwegian: "De er junkier på statslig støtte" 

Ryanair flyver til vejrs efter nye vækstmål 

Mere fra MobilityWatch

DI bifalder ny finanslovsaftale uden flyafgift

Hos DI Transport er direktør Michael Svane glad for, at en flyafgift ikke fandt vej til ny finanslov. Organisationen mener dog, at andre elementer i delaftale giver en "startbane" for grøn omstilling af luftfarten.

Læs også

Relaterede