Toyota skærer i produktionsmål for november

Den globale mangel på mikrochips og halvledere fortsætter med at kunne mærkes i bilindustrien, hvor verdens største producent nu melder om dårligt selskabsnyt.
Toyota nedjusterer sit globale produktionsmål af biler i november med 15 pct.
Det skriver Nikkei ifølge Bloomberg News.
Udover forsyningsproblemer er den japanske bilgigant også påvirket af strømsvigt i Kina, der er verdens største marked for biler.
Toyota sigter efter at normalisere produktionen af køretøjer til december og fastholder endnu sit produktionsmål for året med ni millioner køretøjer.
Aktien lukkede fredag med et plus på 0,4 pct. i 1993,50 yen.
Amerikansk bilkoncern får refunderet milliarder efter sag om defekte batterier