Tyrkisk flyselskab klar med større dansk offensiv
![Foto: Markus Mainka/AP/Ritzau Scanpix](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article13378086.ece/ALTERNATES/schema-16_9/18299433089598-1920x1079we.jpg)
Tyrkiske Corendon Airlines vil via to datterselskaber etablere baser i henholdsvis Billund og København fra sommeren 2022, skriver mediet Check-in.
Ifølge mediets oplysninger vil Corendon Airlines åbne 22 ruter og 44 ugentlige afgange primært rettet mod klassiske feriedestinationer som Spanien, Grækenland og Tyrkiet.
Dermed vil konkurrencen på både rute- og chartermarkedet blive intensiveret, og på ruterne til blandt andet Rhodos og Las Palmas vil selskabet være i direkte konkurrence med Norwegian og SAS
I alt kommer det tyrkiske flyselskab ydbyde 300.000 sæder med opstart i udgangen af juni næste år og frem til slutningen af oktober 2022, lyder det.