MobilityWatch

Tesla løfter omsætningen men skuffer investorer

På trods af blandt andet mangel på halvledere og flaskehalse i havne hæver Tesla omsætningen markant og leverer for niende kvartal i træk et overskud.

Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Elbilproducenten Tesla oplevede i årets tredje kvartal en solid fremgang i omsætningen på 57 pct. til 13,76 mia. dollar, men mod ventede 13,91 mia. dollar.

Det justerede overskud per aktie blev dog bedre end spået i 1,86 dollar, sammenlignet med 0,76 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 1,67 dollar, ifølge Bloomberg News.

Det er niende kvartal i træk, at Tesla leverer et overskud, og fremgangen i kvartalet skyldes også en bedre indtjeningsevne i bilforretningen, hvor bruttomarginen blev øget til 28,8 fra 27,7 pct. Tesla er blandt andet også storproducent af solceller.

Elbilproducenten leverede 241.300 biler i kvartalet, hvilket er rekord, men koncernen var hæmmet af forsyningsudfordringer, herunder strømafbrydelser.

"En variation af udfodringer, inklusiv mangel på halvledere, forstoppelser i havne og rullende blackouts, har ramt vores evne til at holde fabrikkerne kørende med fuld kraft," hedder det i regnskabet.

Kina oplever for tiden en energikrise.

Tidligere på året annoncerede Tesla, at det ville modtage bitcoin som betaling, og koncernen købte selv en større portion af den digitale valuta. Siden har selskabet zizagget i spørgsmålet om brugen af bitcoin på grund af dens store strømforbrug. I tredje kvartal tabte Tesla 51 mio. dollar på bitcoin, som dog er steget kraftigt i værdi siden udgangen af september.

Aktien i elbilproducenten satte sig med 1,6 pct. i onsdagens amerikanske eftermarked, da koncernens regnskab for tredje kvartal skuffede en smule på salget.

Spirii vinder udbud på 300 ladestandere

Amazon, Ikea og Unilever forpligter sig til emissionsfri søfragt i 2040 

Mere fra MobilityWatch

DI bifalder ny finanslovsaftale uden flyafgift

Hos DI Transport er direktør Michael Svane glad for, at en flyafgift ikke fandt vej til ny finanslov. Organisationen mener dog, at andre elementer i delaftale giver en "startbane" for grøn omstilling af luftfarten.

Læs også

Relaterede