Store forsinkelser i trafikken - ingen tog mellem Jylland og Fyn

En køreledning er revet ned. DSB har indsat togbusser mellem Odense og Fredericia. Det kniber dog lidt.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Togdriften mellem Fyn og Jylland er fredag kort før middag blevet stoppet. Det skyldes, at en køreledning er revet ned, oplyser DSB.

Det er på strækningen mellem Odense og Fredericia, at togene holder stille, oplyser selskabet på det sociale medie Twitter.

Der blev indsat togbusser, og de første afgik efter planen fra de to stationer lidt før klokken 12.

Men "det er svært at skaffe tilstrækkeligt mange" busser, skriver DSB på sin hjemmeside.

Problemet får store konsekvenser. Resten af dagen kører der således ikke intercitytog mellem København og Fredericia, oplyses det ved middagstid.

Også regionaltog mellem Fredericia og Odense er aflyst, fremgår det af hjemmesiden.

Der er endnu ingen prognose for, hvornår togene kører normalt igen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også