Trods færre biler i produktion – Toyota opjusterer forventninger til 2021

Toyota opjusterer forventningerne til 2021, men advarer om risiko for højere materialeomkostninger.
Foto: Michel Spingler/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Michel Spingler/AP/Ritzau Scanpix

Trods en global materiale- og chipmangel, der har fået flere bilselskaber til at skære i produktionen, opjusterer den japanske bilproducent Toyota nu sine forventninger til 2021.

Det skriver Reuters.

Toyota har ellers skåret sin årsproduktion – som går fra marts til marts – ned til 9 millioner biler, og i sidste måned måtte Toyota nedjustere sine produktionsplaner for november med 150.000 biler.

Men efter et andet kvartal, der var bedre end ventet, opjusterer verdens største bilproducent nu sine forventninger til årets driftsresultat med 12 pct., og forventer et driftsresultat (ebit) på 2,8 billioner yen, svarende til 160 mia. kr., hvilket vil være det højeste i seks år.

Opjusteringen sker som følge af favorable valutakurser, men Toyotas finansdirektør Kenta Kon advarer om, at øgede materialeomkostninger kan gøre et indhug i den øgede profit.

Flaskehalsproblemer nedlægger Fords produktion

Bilboss i opråb til EU-Kommissionen: Skal være mindre afhængig af mikrochips fra Asien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også