General Electric splitter op: Vil fokusere på flydele til luftfarten
![Foto: Joseph Prezioso/AFP/Ritzau Scanpix](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article13447388.ece/ALTERNATES/schema-16_9/20211026-145327-7-1920x1079we.jpg)
General Electric (GE) indikeres 12,2 pct. højere i 121,66 dollar, efter at det amerikanske konglomerat vil bryde selskabet op i tre selvstændigt børsnoterede selskaber med fokus på sundhed, energi og fly.
Det amerikanske konglomerat har planer om at udskille GE Healthcare i 2023, hvor GE vil beholde 19,9 pct. af aktierne.
GE vil også kombinere sin Renewable Energy-divison, der blandt andet består af vindmølleforretningen, med GE Power og GE Digital i starten af 2024.
Efter opsplitningen vil GE være et selskab, der er fokuseret på at lave flymotorer.
GE skriver, at det vil være i stand til at tjene penge på andelene i verdens største flyleasingselskab, Aercap, og olieserviceselskabet Baker Hughes.
Opsplitningen ventes at medføre en engangsomkostning på cirka 2 mia. dollar og en skatteomkostning på mindre end 500 mio. dollar.
GE er på vej til at skære sin gæld ned med mere end 75 mia. dollar inden udgangen af 2021 og derved bringe gælden i forhold til EBITDA-indtjeningen ned under 2,5 i 2023.
Verdensomspændende brændstofproducent: Passagerafgift kan løse luftfartens klimaproblemer
SAS overvejer at gøre produktionsselskab til selvstændigt koncept