MobilityWatch

Elbilproducent stiger 44 pct. på første handelsdag i USA

Der er tale om producenten Rivian Automotive, som stiger til godt 112 dollar.

Foto: David Becker/AFP/Ritzau Scanpix

Elbilproducenten Rivian Automotive har fået en overbevisende start i USA, efter at selskabet på første handelsdag har overgået rivalen Lucid Group samt andre traditionelle bilproducenter som General Motors og Ford, som også er investor i selskabet.

Det skriver Bloomberg News.

Rivian Automotive, der blandt andet har Amazon som investor, stiger 43,8 pct. på sin første handelsdag på børsen i New York til 112,57 dollar. Det svarer til en markedsværdi omkring 98 mia. dollar.

Til sammenligning har konkurrenten Lucid Group en markedsværdi på omkring 67,7 mia. dollar. Der er dog endnu lang vej endnu til konkurrenten Tesla, der har en markedsværdi på over 1000 mia. dollar.

Det er den største globale børsnotering i år og den sjettestørste i USA nogensinde, viser data fra Bloomberg.

Den høje værdiansættelse på elbilproducenten, der blandt andet laver pickup-trucks, skyldes ifølge topchef R.J. Scaringe Rivians evne til at vokse hurtigere samt selskabets plan om at bygge biler til forretningsbrug - heriblandt en "indledelse ordrer" på 100.000 el-varevogne til Amazon.

Dansk Elbil Alliance skifter navn

Tesla falder 6 pct. - Musks bror har solgt aktier for 109 mio dollar 

Mere fra MobilityWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MobilityWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs