Uber sagsøgt af justitsministerium for at pålægge handicappede gebyrer

Handcappede passagerer er angiveligt blevet pålagt ventetidsgebyrer af Uber, som efterfølgende har nægtet at refundere beløbene, hvilket er i strid med amerikansk lov.
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Uber er blevet sagsøgt af det amerikanske justitsministerium for at pålægge handicappede passagerer ventetidsgebyrer og dernæst afvise passagerernes anmodninger om at blive refunderet.

Det skriver Bloomberg News.

Gebyrerne og manglen på refusion for handicappede passagerer er i uoverensstemmelse med USA's "Disabilities Act", lyder anklagen fra justitsministeriet.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

I søgsmålet har ministeriet anmodet domstolene om at suspendere Ubers gebyrregler og søger nu kompensation til de forudrettede.

Uber afviser i en mail til Bloomberg, at ventetidsgebyret skulle være tiltænkt handicappede passagerer, der kan være længere tid om at sætte sig ind i bilen, men i stedet være for at kompensere chauffører, der må vente.

- Vi anerkender, at mange passagerer med handicap er afhængige af Uber for at få dækket deres transportbehov, hvilket også er årsagen til, at vi har været i aktive forhandlinger med justitsministeriet om håndteringen af eventuelle bekymringer eller forvirringer inden dette overraskende og skuffende søgsmål, skriver Matt Kallman, der er talsmand i Uber, til Bloomberg News.

Uber-aktien falder onsdag 6,2 pct. til 42,71 dollar.

Uber lander første overskud nogensinde – men regnskabet bliver køligt modtaget

Statens bilkøb er kulsort trods grønne ambitioner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også