
SAS hedger fortsat ikke forbruget af jetbrændstof.
Det fremgår af regnskabet og blev forklaret på flyselskabets telekonference.
SAS har hedget 0 pct. af selskabets forbrug af brændstof til selskabets fly for de næste 12 måneder.
"Vi har ikke hedget vores ventede brændstofforbrug for de kommende 12 måneder," siger CFO Magnus Örnberg på telekonferencen.
Det er andet kvartal i træk, der ikke er hedget og i de foregående to kvartaler var afdækningen af det ventede brændstofforbrug henholdsvis 20 pct. i første kvartal og 5 pct. i andet kvartal.
"Det skyldes ikke spekulation i brændstofprisen, men primært den usikkerhed der hersker på luftfartsmarkedet, men også at markedet ikke er fuldt funktionelt," siger han.
Før coronakrisen ramte var det SAS' politik at hedge 40-80 pct. af det ventede brændstofforbrug for de kommende 12 måneder og 50 pct. for de følgende seks måneder.
SAS har derimod hedget 50 pct. af det ventede cash flow i norske kroner og 40 pct. af det ventede cash flow i dollar.
I tredje kvartal var både norske kroner og dollar hedget 44 pct.
Flere passagerer fløj med SAS i fjerde kvartal: Men tomme sæder er et problem
Mere fra MobilityWatch
Vejdirektoratet om kritiseret broprojekt: Risiko for at entreprenør dropper byggeriet
Vejdirektoratet ser en potentiel risiko for, at entreprenøren bag Storstrømsbroen går konkurs eller forlader byggepladsen. Sådan lyder det i et svar fra transportminister Trine Bramsen (S) til Venstres Kristian Pihl Lorentzen. Han fortæller til MobilityWatch, at han er bekymret for situationen. (Opdateret)