Busser og fragtkøretøjer, som kører af sig selv, er muligvis fremtiden inden for transport af både mennesker og varer.

I Danmark tester man også mulighederne af, og indtil for nylig har det f.eks. været muligt at blive transporteret med en selvkørende bus i både Aalborg og på DTU ved Lyngby, ligesom der på nuværende tidspunkt er gang i et forsøg ved Slagelse Sygehus, som trafikselskabet Movia står bag.

Men selvom der muligvis er tale om løsninger til fremtidens transportsystem, og teknologien er ved at blive testet på dansk jord, er det langt fra alle danskere, der er trygge ved tanken.

Således svarer over 55 pct. i en Wilke-undersøgelse foretaget for MobilityWatch blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, at de i mindre grad eller slet ikke er trygge ved tanken om selvkørende busser og fragtkøretøjer på de danske veje uden chauffør.

31,1 pct. er i høj grad trygge ved tanken, mens kun 7,8 pct. i meget høj grad er trygge ved selvkørende teknologi. 6 pct. har svaret "Ved ikke."

Det resultat undrer hverken plandirektøren ved Movia, Per Gellert, eller projektleder Michael Skibsted hos Holo, som er den operatør af selvkørende busser, der har haft flest projekter på dansk jord.

"Vi ved fra ny teknologi, og når man forsøger at etablere noget nyt i det eksisterende system – eksempelvis i transportsystemet, som vi har bygget over de sidste 100 år – der kan folk have svært ved at forstå den nye teknologi og sætte sig ind i, hvad det i virkeligheden betyder," siger Michael Skibsted til MobilityWatch.

"Der er en tilvænningsperiode for kunderne, men i virkeligheden også for os som trafikselskab – vi har jo heller ikke været vant til at drive sådan et system, og jeg vil da sige, at vi skal da også føle os trygge, inden vi kaster os ud i det her. Så på den måde tænker jeg, at det er helt naturligt, at der er en usikkerhed omkring det," siger Per Gellert.

Sikkerheden i førersædet

I Wilke-undersøgelsen har MobilityWatch også spurgt danskerne ind til, om de mener, Danmark skal arbejde for at få selvkørende køretøjer ud på de danske veje.

Her har under halvdelen, 43,8 pct., svaret "ja," mens 30,6 pct. har svaret "nej" og 25,6 pct. "ved ikke."

Hos både Movia og Holo er det et udtryk for, at danskerne ikke ved nok om teknologien, og de to selskaber er meget bevidste om, at de har et ansvar for, at danskerne føler sig trygge ved den selvkørende teknologi.

Ifølge trafikselskabet Movia – som er i gang med fase to af sit selvkørende busprojekt i Slagelse, der i første omgang startede op indendørs på Køge Sygehus – er det vigtigste, at der er styr på sikkerheden i busserne, hvis danskernes tryghed til selvkørende teknologi skal sikres.

"Utryghed er man jo nødt til at skaffe af vejen på en eller anden måde. Først så skal den væk hos Movia, for at vi ikke er utrygge i forhold til det. Og så skal vi selvfølgelig kunne overbevise vores passagerer om, at vi har gjort en masse for at gøre det trygt, men der er nogle hurdler, vi skal over, det er der ingen tvivl om," siger Per Gellert.

Når sikkerheden er på plads, er der særligt to indsatser, som kan være med til at øge trygheden hos danskerne. Det ene handler om information, og det andet handler om at teste teknologien endnu mere, fortæller han. Indtil videre har der været fire forsøg på dansk jord.

"Forsøg, forsøg, forsøg. Få det vist, og få folk ud at prøve det – det er vejen frem. Utrygheden vil være der, indtil man har prøvet det og set det, tror jeg," siger Per Gellert.

Derudover sætter Movia bussens hastighed på et niveau, så oplevelsen ikke bliver for voldsom for passagerne i bussen, lyder det.

Sikkerhedsperson skabte tryghed

Hos Holo er man enig i, at information og flere forsøg er vejen frem, hvis teknologien skal blive accepteret af danskerne.

"Når folk først har set det i virkeligheden, og især når de har prøvet det, så er de meget mere trygge ved det – det er i hvert fald den fornemmelse og feedback, vi har fået," siger Michael Skibsted.

Han henviser til, at særligt mange ældre brugte den selvkørende bus i Aalborg, hvilket ellers er den gruppe af danskere, som Holo havde forudset, ville være mest skeptisk over for teknologien.

Holo har udover information til nærmiljøet også brugt en såkaldt sikkerhedsperson, som fortsat skal være i en selvkørende bus i Danmark, til aktivt at skabe tryghed blandt passagerne i bussen.

Vedkommende har således kunnet hjælpe med at informere passagerne om, hvad der sker undervejs, og hvorfor bussen reagerer, som den gør. Sikkerhedspersonen har også givet information til busoperatøren om, hvordan passagererne reagerer, og hvilke situationer der kan skabe utryghed.

Busserne skal gøre reel gavn

Der er dog fortsat en opgave i at gøre andre trafikanter trygge ved de selvkørende køretøjer, vurderer forsker ved Roskilde Universitet Hannah Villadsen, som har undersøgt brugeradfærden omkring den selvkørende bus på DTU, der fornylig er stoppet med at køre.

Ifølge hendes undersøgelse kan det nemlig være svært for andre trafikanter at forudse bussens intentioner, fortalte hun på et webinar om selvkørende teknologi hos det grønne samarbejde Gate 21 i slutningen af november. Hun nævner som eksempel, hvordan andre trafikanter på DTU blev overrasket over, at bussen ikke afveg fra sin bane, og det kunne få blandt andet cyklister til at træffe nogle valg, som kunne fremprovokere et nødstop på bussen.

Ifølge Movia og Holo har det ikke været et større problem i de forsøg, de har stået for, men det handler også i høj grad om at få orienteret nærmiljøet om, hvordan bussen agerer, fortæller de.

Ifølge Hannah Villadsen er der én særlig ting, man bør fokusere på, hvis danskerne skal lære at acceptere den selvkørende teknologi.

"Jeg tror, første skridt er at acceptere, at de her teknologier har begrænsninger på det her tidspunkt, og at vi bør implementere dem der, hvor de rent faktisk bidrager med noget. Hvis de faktisk bliver vurderet som en værdifuld transportløsning, så vil folk have større tilbøjelighed til at acceptere dem," lød det fra Hannah Villadsen.

Eksempelvis fortæller Holo, at man valgte at sætte selvkørende busser ind på et stisystem i Aalborg, hvor der primært boede mennesker, der var udfordret på mobiliteten, og hvor der var langt til anden kollektiv transport. Her fik busserne en reel værdi for beboerne i området, selvom busserne kørte langsomt, lyder det.

Projektmagere i Aalborg ser lokale gevinster og stort eksportpotentiale i førerløs færge