Stort leasingselskab køber endnu en konkurrent

Leasingselskabet Fleggaard Leasing overtager konkurrende selskab og dets 1500 leasingkontrakter.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Et af landets største leasingselskaber, Fleggaard Leasing, fortsætter opkøbsstrategien og overtager nu anden konkurent inden for to år, skriver Børsen.

I 2019 købte selskabet Focus Flex, og denne gang er der tale om selskabet Forza Leasing, hvor Fleggaard Leasing også overtager selskabets ca. 1500 kontrakter og ender på ialt 110 medarbejdere. Der skulle angiveligt være tale om "en betydelig" handel, selvom prisen ifølge Forza Leasing er fortrolig.

"For os som ansvarsbevidst leasingselskab, drejer det sig om hele tiden at være på forkant med udviklingen og løbende tilpasse os ændringer og skærpede krav bedst muligt. Det er ensbetydende med stigende kapacitetsomkostninger, og for at forblive konkurrencedygtige og holde omkostningerne pr. kontrakt nede, skal vi have mere volumen," lyder det fra Carsten Christiansen, direktør i Fleggaard Leasing, som oplyser, at flere opkøb kan være på vej i det kommende år.

Lasse Frost fortsætter som direktør i Forza Leasing, der fremover skal fokusere på organisk vækst under Fleggaard Leasing.

Mangel på ladeinfrastruktur får leasing-direktør til at frygte for grøn udvikling 

Vietnamesisk bilgruppe vil på børsen i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også