Flyrejser når sit højeste punkt siden begyndelsen af pandemien

Luftfartsbranchen forventer rekordmange passagerer i den kommende tid, skriver Wall Street Journal.
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Selvom Omikron-smitten vokser i voldsom hast, bliver lufthavne stadig mere travle, da rejsende fastholder planer om at besøge venner og familie over julen.

Det skriver The Wall Street Journal.

Det er gode nyheder for luftfartsbranchen, som forventer rekordmange passagerer.

I USA forventer man, at der over julen vil være endnu flere rejsende end til Thanksgiving, som var den hidtil travleste rejseperiode siden pandemiens begyndelse.

Dermed håber flere luftfartsselskaber, at økonomien vil blive bedre, da branchen aldrig er kommet sig, siden der indførtes rejserestriktioner tilbage i 2020, skriver avisen.

United Airlines forventer et gennemsnit på 420.000 passagerer dagligt, fra 16. december til og med 3. januar, hvilket er 5 pct. højere end de daglige passagertal for Thanksgiving.

Delta Air Lines forventer i perioden fra 17. december til 3. januar omkring 7.8 mio. kunder, hvilket er dobbelt så mange kunder som for samme periode i 2020 og det højeste antal kunder siden pandemiens begyndelse.

Ifølge avisen kan den voldsomme stigning i smittede dog betyde, at rejsende planer kan bliver ændret i sidste øjeblik.

Dog tyder alt på, at flyrejser stadig er en mulighed, og i de amerikanske lufthavne har der været mere end 2. mio rejsende daglig de seneste fem dage.

PFA melder pas på redning af danskstiftet flyselskab og indkasserer kæmpe tab 

Højt sygefravær tvinger SAS til at aflyse flere fly op til jul 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også