Tesla stiger i formarkedet efter tæt på fordoblet bilsalg i 2021

Den amerikanske elbilproducent har haft fart på i slutningen af sidste år.
Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Elbilproducenten Tesla har tæt på fordoblet salget af biler i 2021, hvilket især skyldes en stærkt slutspurt i årets sidste måneder.

Det skriver Financial Times.

Over året er Tesla lykkedes med at sælge 936.172 biler, hvilket var en stigning fra 499.550 året inden, meddelte selskabet over weekenden.

Den information tager investorerne godt imod, og aktien stiger 7,2 pct. i formarkedet i USA.

I fjerde kvartal solgte Tesla 308.000 nye elbiler, hvilket var omkring 40.000 mere, end analytikere havde ventet, skriver mediet.

Det er sket på et tidspunkt med store udfordringer i forsyningskæderne verden over. Tesla har desuden skaleret produktionen i Kina betydeligt op henover året.

(Opdateret kl. 13:34 med information om Teslas aktiekurs)

Tesla tilbagekalder næsten en halv million biler i USA  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også