DSB ramt af forsinkelse på nye passagervogne

Coronapandemien har påvirket den spanske leverandør Talgos produktion, hvilket betyder at DSB nu må vente længere på at få leveret en række togvogne, end det oprindeligt var planen.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Som et led i at styrke den internationale togtrafik underskrev DSB i februar 2020 en aftale med den spanske togproducent Talgo om levering af otte såkaldte vognstammer til brug på ruten mellem København, Aarhus og Hamborg.

Aftalen lød, at Talgo skulle levere togene fra sommeren 2023, men det kan ikke længere lade sig gøre.

I stedet vil DSB først få leveret vognstammerne i løbet af 2024, oplyser selskabet til MobilityWatch.

”Det er meget beklageligt, at vores leverandør har meddelt, at de ikke kan levere togvognene som planlagt og til aftalt tid. Vi er i øjeblikket i gang med en nærmere dialog om de kontraktuelle aspekter af sagen,” lyder det fra Jürgen Müller, direktør for Strategi & Togmateriel i DSB, i en meddelelse på DSB's intranet.

Opret et gratis prøveabonnement på MobilityWatch her

Årsagen til forsinkelsen skyldes eftervirkninger af coronapandemien, som har udfordret Talgos produktion. Det betyder, at togproducenten i første omgang ikke kan levere Deutsche Bahns passagervogne, og da DSB's ordre ligger efter denne, bliver denne altså også forsinket, lyder det.

I forbindelse med aftaleindgåelsen i 2020 lød det dengang fra DSB-direktør Flemming Jensen:

"De nye vogne kommer til at tilføre kapacitet i trafikken til Hamborg og indsættelsen af helt nyt materiel vil give passagerne en bedre kundeoplevelse. Vognene vil desuden frigøre IC3-materiel, som kan tilføre tiltrængt kapacitet i vores indenrigstrafik."

De otte vognstammer, som er en betegnelse for et antal passagervogne, som er koblet sammen uden lokomotiv, indeholder i alt 3936 siddepladser og ville dermed kunne øge kapaciteten på ruten mellem Danmarks to største byer og Hamborg.

DSB har ikke oplyst prisen på de otte vognstammer.

Ny opgørelse: Udenlandsk entreprenør vandt 2021's største infrastrukturudbud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også