Kinesisk investering i amerikansk flyproducent undersøges af FBI

FBI undersøger ifølge Wall Street Journal selskabet Icon, der er en amerikansk start-up inden for flybranchen, og som er delvist kinesisk ejet.
Foto: Brandon Bell/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Brandon Bell/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Et flyproducerende amerikansk start-up, Icon, med 47 pct. kinesisk ejerskab bliver nu undersøgt for ulovlig overførsel af teknologi til Kina.

Det skriver Wall Street Journal.

Icon producerer mindre vandflyvere til fritidsbrug, men en gruppe af nuværende og tidligere amerikanske investorer mener, at teknologien bag flyet kan modificeres til militært brug, og de har derfor indsendt en anmodning til den amerikanske komité for udenlandske investeringer (Cfius).

Gruppen af investorer indeholder blandt andre tidligere Boeing direktør, Phil Condit, samt medstiftere af virksomheden, Steen Strand og Kirk Hawkins, hvoraf sidstnævnte fortsat sidder i bestyrelsen.

De frygter, at den kinesiske interessent Shanghai Pudong Science and Technology Investment Co. (PDSTI) stille og roligt vil overføre teknologien til Kina, hvor der i marts 2021 også blev sendt et Icon fly afsted.

Den tidligere Icon chef David Crook afviste i maj 2020 PDSTI's tilbud om at styre virksomheden med begrundelsen:

"Det er tydeligt at PDSTIs plan er at reducere Icons virksomhed til et minimum og ødelægge alt forretning i USA indtil, at de kan flytte til Kina og tjene sine egne interesser."

Både PDSTI og Icon afviser beskyldningerne. PDSTI mener, at investeringerne har reddet et konkurstruet firma med "elendig ledelse".

Samtidig nævner advokaten, at firmaets eneste flymodel er bygget af tilgængelige produkter, at den ikke indeholder nogle former for kunstig intelligens eller autonom styring, samt at modellen generelt er "fuldstændig uegnet til militært brug".

Cfius undersøgelse blev igangsat i november og er stadig i gang.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også