Hyundai venter normalisering i bilproduktionen i slutningen af 2022

Det oplyser bilproducenten i forbindelse med fremlæggelse af regnskab for fjerde kvartal.
Foto: Gene J. Puskar/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Gene J. Puskar/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Hyundai venter en normalisering i bilproduktionen i slutningen af 2022.

Det oplyser virksomheden i forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet for fjerde kvartal, der faldt væsentligt værre ud end ventet, hvilket selskabet tilskriver den globale komponentmangel samt de øgede råvarepriser.

Det fremgår af Bloomberg News.

Den sydkoreanske bilproducent var i 2021 ligesom mange af sine konkurrenter stærkt påvirket af manglen på komponenter også kendt som mikrochips. En udfordring, der har sat sine mærker i Hyundais seneste regnskab på trods en omsætningsvækst på 6,1 pct. set i forhold til samme kvartal året før.

Både Hyundai og den sydkoreanske investeringsbank DB Financial Investment venter, at produktionen vil normalisere sig i løbet af året, men at verdens største chipproducent Taiwan Semiconductor vil hæve prisen på de vitale komponenter.

Selskabet leverede en driftsindtjening på 1530 mia. won mod de 1790 mia. won, der var ventet ifølge estimater indsamlet af Bloomberg. Det var desuden 6,8 pct. lavere end sidste år.

Det var ikke kun manglen på komponenter, der påvirkede bilproducentens indtjening. Også stigende råvarepriser har kunnet mærkes hos selskabet, der har hovedsæde i Sydkoreas hovedstad, Seoul. Det er især prisstigningerne på jernmalm, aluminium og kobber, der har fyldt hos Hyundai.

Aktien i selskabet faldt 1,3 pct. til 194.500 won på børsen i Sydkorea.

Danskstiftet selskab skal bygge "fremtidens bilfabrik" til Hyundai

Topchef hos Nic. Christiansen Gruppen forudser store leveringsudfordringer i 2022 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også