Tysk firma bag lufttaxer opruster med knap 500 nye medarbejdere

Selvom tyske Volocopter, som er støttet finansielt af blandt andet DB Schenker og Daimler, endnu ikke har lufttaxaer i drift, vil selskabet opruste fra 10 til 500 medarbejdere i Singapore frem mod 2030.
Foto: Heo Ran/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Heo Ran/Reuters/Ritzau Scanpix

Tyske Volocopter har en plan om snart at have en flåde af 10-20 elektriske flyvende taxaer klar til brug i Singapore, og derfor varsler selskabet nu, at de vil til at opskalere på medarbejderfronten.

Det skriver Bloomberg.

Således har selskabet planer om at gå fra 10 til 500 medarbejdere inden 2030 i Singapore, hvor selskabet har planer om at flåden af lufttaxaer skal være klar i 2024.

Selskabet har rejst 322 mio. euro, svarende til knap 2,4 mia. kr., med hjælp fra blandt andet logistikgiganten DB Schenker og bilproducenterne Daimler og Geely, men har udover en demonstration i 2019 endnu ikke sat lufttaxaer i drift. Men selskabet er allerede begyndt at sælge 15-minutters turistflyvninger, lyder det.

Volocopter arbejder nu på de relevante tilladelser, skriver Bloomberg, hvor Volocopter forventer at kunne starte en anden del af forretningen op i 2023 med pakkelevering via droner i Kina.

Videbegærlig jurist blev leder i en ung alder: Nu er hendes fokus på vækst og grøn fremtid i taxaselskab

Tysk firma bag lufttaxaer køber sig til vigtig godkendelse

Forsker anser kommercielle flyvende taxaer fra 2024 for urealistisk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også