Flere færgeruter aflyst torsdag

Varsling af kraftig vind får flere færgeselskaber til at aflyse ruter natten til torsdag og torsdag morgen.
Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Udsigten til meget kraftig vind får flere færgeselskaber til at aflyse afgange natten til torsdag og torsdag morgen.

Det betyder blandt andet, at man skal kigge efter en ny billet, hvis man havde planlagt at tage turen fra Rønne til Ystad eller omvendt torsdag morgen.

Bornholmslinjen har aflyst den færge, der skulle været stævnet ud fra Rønne klokken 06.30 og fra Ystad igen klokken 08.30.

Det oplyser selskabet til TV 2.

Også Alslinjen mellem Fynshav og Bøjden har aflyst morgenens første to ruter.

Desuden er flere nat- og morgenruter mellem Gedser og Rostock blevet aflyst, oplyser Scandlines på sin hjemmeside.

Det gælder afgange fra Gedser klokken 02.00, 07.00 og 09.00.

Ligeledes er ruterne fra Rostock klokken 04.15 og 06.00 aflyst.

ÆrøXpressen, der sejler i det sydfynske øhav mellem Marstal og Rudkøbing, har pillet morgenens første dobbelttur af programmet.

Det gælder afgangen fra Marstal klokken 06.30 og fra Rudkøbing 07.40. Det skriver færgeselskabet på sin facebookside.

Også trafik, der skal krydse broer, bliver påvirket af vejret.

Det er fra onsdag aften forbudt for vindfølsomme køretøjer at krydse Storebæltsbroen på grund af kraftig blæst. Det skriver Sund og Bælt på Twitter.

Forbuddet ventes at blive ophævet torsdag morgen klokken 08.00.

Øresundsbroen fraråder kørsel med vindfølsomme køretøjer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også