Analytiker: SAS kan blive overhalet indenom af Norwegian

SAS er fanget i gældsfælden, og det kan tiltrække yderligere konkurrence, siger analytiker.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF MARKETWIRE

Det kan blive nødvendigt med en kapitalforhøjelse i flyselskabet SAS, hvis selskabet skal få bugt med sin massive gæld.

Sådan lyder vurderingen fra Hans Jørgen Elnæs, luftfartsanalytiker og ejer af det norske rådgivningsselskab Winair, over for Dagbladet Børsen.

"SAS har ikke haft noget andet valg end at belåne sig for at komme igennem pandemien. Dermed er SAS fanget i gældsfælden, og det må selskabet hurtigst muligt gøre noget ved. Der er ingen anden udvej end at refinansiere gælden og derudover reducere omkostningerne," siger Hans Jørgen Elnæs til Børsen.

Det betyder, at SAS kan ende med at foretage en emission for at hente ny kapital, og dertil skal luftfartselskabet have nye aftaler på plads med flere fagforeninger. Ellers risikerer SAS at miste førertrøjen på det nordiske marked.

"Sker det ikke i løbet af 2022, får Norwegian muligheden for at overtage som markedsleder i Norden, og SAS flyttes ned på andenpladsen. Derudover vil et svagt SAS tiltrække mere konkurrence fra de store lavprisflyselskaber i Europa," siger Hans Jørgen Elnæs.

Han uddyber, at både irske Ryanair og tyske Eurowings allerede er på plads med baser ved Stockholm Arlanda lufthavn.

Norwegian åbner for at investere i produktion af grønt flybrændstof

Brændstofpriser udfordrer genopretning: Norwegian og SAS står med svært valg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også