Rampe i stykker og blæst aflyser 14 afgange med Molslinjen

14 afgange mellem Aarhus og Odden er mandag aflyst. Næste afgang er 16.15 fra Aarhus og 18.00 fra Odden.
Tekniske problemer og blæst er årsagerne til aflysningen af 14 afgange hos Molslinjen. | Foto: Casper Dalhoff/JPA
Tekniske problemer og blæst er årsagerne til aflysningen af 14 afgange hos Molslinjen. | Foto: Casper Dalhoff/JPA
AF RITZAU

Molslinjen aflyser 14 færgeafgange mellem Aarhus og Sjællands Odde mandag på grund af tekniske problemer og blæst.

Det oplyser Jesper Maack, der er pr- og kommunikationschef i Molslinjen.

”Vi er simpelthen blevet ramt af to problemer på én gang. Det ene er, at vi har en rampe, der ikke vil løfte sig af egen kraft og dermed spærrer det ene leje ved Odden.”

”Det andet er så vindudsat i dag, at det kan vi heller ikke benytte, så derfor må vi som noget meget sjældent ty til at aflyse sejladsen,” siger han.

En kran, der skal bruges for at besigtige rampen, kan kun bruges i roligere vejr. Derfor må Molslinjen vente, til blæsten stilner af.

Ifølge kommunikationschefen er denne mandag ingen stor rejsedag, men ”nogle hundrede” kunder bliver berørt af de 14 aflyste afgange, fortæller han.

”Det er selvfølgelig meget beklageligt, at vi render i så store problemer, at vi slet ikke kan tilbyde dem en tur,” siger Jesper Maack.

Det er forventningen, at vejret kort efter klokken 16 har bedret sig så tilpas meget, at færgerne kan benyttes igen og sejle planmæssigt mellem Aarhus og Odden.

Det betyder, at første afgang fra Aarhus er klokken 16.15 mandag, mens næste afgang fra Odden er klokken 18.00.

De passagerer, der bliver berørt af aflysningerne, får direkte besked.

”Så kan de vælge, hvis de skal afsted, at køre nedenom via Storebælt. Ellers kan de selvfølgelig lægge afgangen en anden dag. Gør man ikke noget, får man alle penge retur,” siger Jesper Maack.

Øresundsbroen vil investere stort tocifret millionbeløb i stormflodssikring

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også