Stellantis ser tocifret driftsmargin igen i 2022

I 2021 formåede bilproducenten næsten at tredoble overskuddet, der landede på et tocifret milliardbeløb i euro.
Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Bilproducenten Stellantis, der er en fusion af PSA og Fiat Chrysler, foreslår udlodning af et samlet udbytte til sine aktionærer på 3,3 mia. euro for 2021, hvor overskuddet blev næsten tredoblet til 13,4 mia. euro.

Omsætningen for 2021 opgøres proforma endvidere til 152,1 mia. euro, hvilket var 14 pct. højere end året før.

Indtjeningsmarginen blev løftet til 11,8 pct. fra 6,9 pct. Dermed oversteg selskabet sin prognose om en margin på omkring 10 pct.

Også i 2022 venter Stellantis en tocifret driftsmargin, fremgår det af regnskabet, som bliver positivt modtaget af investorerne.

På børsen i Milano ligger aktien ved halv totiden 5,7 pct. højere i 17,27 euro.

Stor bilkoncern tilbagekalder knap 20.000 pluginbiler efter brandepisoder

Stellantis' Chrysler vil udelukkende lave elbiler i 2028 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også