Amerikansk reservedelsproducent skal afnoteres

Tenneco, der producerer bilreservedele, er blevet købt af Apollo Global Management og skal af børsen.
Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikanske producent af bilreservedele Tenneco skal afnoteres, efter at selskabet er blevet købt af kapitalfonden Apollo Global Management.

Kapitalfonden betaler en præmie på 100 pct., oplyser selskaberne i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

Opkøbet og afnoteringen sker efter fem svære år for Tenneco, der har oplevet pres fra aktivistiske investorer, ændringer i bestyrelsen og et aktiekursfald på 85 pct. Senest har reservedelsproducenten døjet med svært tilgængelige halvledere.

Selskabet lukkede tirsdag i 9,98 dollar per aktie. Apollo kommer således til at betale 20 dollar per aktie, svarende til en handel på 7,1 mia. dollar inklusive gæld.

Handlen er underlagt bestyrelsen i Tennecos godkendelse, men ventes gennemført i andet halvår af 2022.

Aktien er en halv time inden amerikansk børsåbning næsten oppe i Apollos købspris. I formarkedet stiger aktien 95,7 pct. til 19,53 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også