Norsk analysehus anbefaler "sælg" forud for ventet udvanding af SAS-aktie

Der er tale om en voldsom sænkning af kursmålet for SAS til 7 øre per aktie efter en forventning om ”potentielt omfattende udvanding” af SAS-aktierne.
Foto: Wolfgang Minich/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Wolfgang Minich/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

SAS skal rejse mange mia. svenske kr. for at sikre sin overlevelse. Det vil ske gennem nye aktier og konvertering af eksisterende gæld, hvilket vil udvande den nuværende aktiekurs betydeligt.

Det fremgår af en analyse fra Sparebank 1, hvori analysehusets kursmål på 7 øre per aktie og salgsanbefaling fra den 22. februar gentages.

Den voldsomme sænkning af kursmålet fra tidligere 1,33 kr. skyldes en forventning om en ”potentielt omfattende udvanding” af SAS-aktierne, når luftfartsselskabet skal ud og hente penge blandt sine investorer, heriblandt den danske og svenske stat.

Som udgangspunkt venter analytiker Lars-Daniel Westby, at SAS skal rejse 16 mia. svenske kr. - 11,2 mia. kr. - gennem udstedelsen af nye aktier for 6,5 mia. svenske kr. samt konvertering af eksisterende gæld til Danmarks og Sveriges regeringer til aktier.

”Det kan betyde, at aktieværdien for eksisterende aktionærer kan komme tæt på nul,” lyder vurderingen fra Sparebank 1.

Således vil eksisterende aktionærer stå tilbage med 5-10 pct. af aktiekapitalen, når SAS’ restrukturering er gennemført, lyder det videre.

Sparebank 1 venter, at de nye aktier og konverteringen af gæld vil blive på markedets vilkår, og der er således lille sandsynlighed for at den danske og svenske regering vil acceptere en pris per aktie over markedets.

SAS falder tirsdag formiddag 9,4 pct. til 0,61 kr. på børsen i København.

Norsk bank giver hug til SAS-aktien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også