Ukrainekrigen risikerer at klippe vingerne på allerede kriseramte SAS

Det delvist statsejede flyselskab er inde i en særdeles presset periode, og det bliver rigtig dyrt at holde selskabet på vingerne, lyder vurderingen fra analytiker.
"Det her er meget, meget alvorligt, og helt sikkert så alvorligt, at hvis man ikke gør noget, så ender SAS med at gå konkurs," lyder vurderingen af selskabets nuværende situation fra aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen. | Foto: Jens Dresling
"Det her er meget, meget alvorligt, og helt sikkert så alvorligt, at hvis man ikke gør noget, så ender SAS med at gå konkurs," lyder vurderingen af selskabets nuværende situation fra aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen. | Foto: Jens Dresling
AF MARKETWIRE

I coronaramte 2020 så det sort ud for SAS, og nu har Ukraine-krigen kun fået selskabets fremtid til at se endnu mere dyster ud.

SAS' markedsværdi er blevet halveret på kun to uger, og ifølge aktieanalysechefen i Sydbank, Jacob Pedersen, er situationen "grænsende til livstruende på sigt".

Det skriver Berlingske Business.

Krigen i Ukraine er blot endnu et slag, der rammer allerede blødende SAS, som i længere tid har kæmpet med økonomiske vanskeligheder og omfattende besparelser.

Nu kan krigen blive den udslagsgivende begivenhed, der på sigt knockouter selskabet, skriver avisen.

"Det her er meget, meget alvorligt, og helt sikkert så alvorligt, at hvis man ikke gør noget, så ender SAS med at gå konkurs. Man står ikke og vender den sidste 25-øre lige nu, men det kommer man til henover de næste to til tre kvartaler," vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, til Berlingske Business.

De to største aktionærer i det skandinaviske flyselskab - den svenske og den danske stat - kom ifølge avisen i 2020 til undsætning med en redningsplan på 9 mia. kr.

Nu er spørgsmålet om udsigten til stigende oliepriser, omlægning af flyruter og en potentiel ny strejke i påsken vil få aktionærerne til at klippe vingerne af selskabet én gang for alle.

Ifølge Jacob Pedersen har tonen om SAS ændret sig i Sverige, hvor man har kommunikeret, at staten ikke er langsigtede ejere af SAS.

"Så bliver det rigtig dyrt for os at holde SAS flyvende. Og hvis det ender med, at begge kaster håndklædet i ringe, så forsvinder SAS," siger han til Berlingske Business.

Lufthansa flyver stadig med milliardunderskud trods løft 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også