Volkswagen stiger til vejrs efter fredagens tidlige tal

Den tyske bilfabrikant stiger på børsen efter regnskab, der slog forventningerne.
Foto: Jens Schlueter/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Schlueter/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Volkswagen lægger mandag fra land med et plus på 6,2 pct. til 152,67 euro, efter at selskabet fredag aften præsenterede regnskabstal før tid, der landede højere end ventet blandt analytikerne.

Det får ifølge Bloomberg News positive ord med på vejen fra en række analytikere, der især fremhæver den positive udvikling i fjerde kvartal og - ifølge RBC Capital - en "overraskende optimistisk" prognose for 2022.

Her venter Volkswagen en justeret driftsmargin på 7-8,5 pct. og en omsætningsvækst på 8-13 pct.

Volkswagen kom ud af 2021 med et ordinært overskud på 20 mia. euro, hvilket er 89 pct. højere end året før. Det var også bedre end forventningerne hos analytikerne, der ifølge Bloomberg News havde ventet 18,5 mia. euro.

Den justerede driftsmargin blev 8 pct. mod 4,8 pct. i 2020. Her var forventningen 7,46 pct.

Overskuddet blev hentet med baggrund af en omsætning, der steg 12 pct. til 250,2 mia. euro mod ventet 247,55 mia. euro.

VW landede bedre end ventet sidste år, men ser usikkerhed fra Ukraine 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også