SBS trækker estimat for pris på SBS Automotive tilbage

SBS Automotives, der er ved at blive solgt til Schouw & Co. generer en femtedel af sin omsætning i Rusland.
Foto: SBS Group, PR
Foto: SBS Group, PR
AF MARKETWIRE

Scandinavian Brake Systems (SBS) trækker sine estimater for det ventede overskud ved salget af selskabet SBS Automotive til Schouw & Co. tilbage og opgiver at komme med et nyt bud.

Det skyldes ændrede markedsforhold efter Ruslands invasion i Ukraine, oplyser SBS til fondsbørsen mandag eftermiddag.

Salgsprisen for SBS Automotiove var baseret på indtjeningen i selskabet og sat til fem gange driftsoverskuddet på EBITDA-niveau. Oprindeligt skønnede SBS, at der ville blive tale om en salgspris på 225 mio. kr., som ville give en udlodning til aktionærerne på 15,60 kr. per aktie.

Men 20 pct. af SBS Automotives omsætning genereres i Rusland, og ændringer på det marked ventes at medføre en væsentlig negativ påvirkning af selskabets indtjening i 2022.

"De betydelige usikkerheder omkring krigen i Ukraine medfører, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at give nye estimater for salgspris og nettoudlodning. I den nuværende situation forventer ledelsen, at disse vil blive væsentligt forringet," oplyser SBS.

Analytiker: SAS halter efter konkurrenterne og det ser mørkt ud

Amerikansk speditør: Ukraine-konflikt skaber store risici for forsyningskæderne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også